Nu har jeg været et smut forbi den lokale genbrugsstation, fordi der er tilknyttet en lille, men meget fin genbrugsbutik med masser af billigt legetøj. Jeg gik efter et (eller flere) stort plastikhelvede med lys, lyd og bevægelser!! Ja, sådan noget som man hurtigt bliver træt af, men som virkelig er et hit herhjemme i øjeblikket. Og nøj, hvor var der meget. Desværre tog butikken ikke kort (heldigt ville nogen sige), så jeg måtte holde mig under 146,50 kr, hvilket var meget meget svært!! Men sikke nogle gode ting, og de er allerede leget med. Oven i det billedet portrætterer købte jeg også en lege-mobiltelefon, så jeg måske kan få min egen i fred, desværre virkede batteriet ikke, så den røg i skralderen.
Jeg er allerede blevet træt af plastik-Peter-plys-helvedet, det er faktisk en lidt klar stemme ham Peter plys har!
Jeg kom også hjeme med et lille billede til mig selv, af en luftballon. Meget fint synes jeg, og det er kommet op på den store blandede landhandel vi har på væggen.
Ja, med guldramme og det hele for bare 60 kr!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar